Hvem er Dacob?

Norddanmarks EU-kontor

NordDanmarks EU-kontor er en selvstændig forening, som er etableret og ejet af de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, University College Nordjylland, Aalborg Universitet og Sermersooq kommune (Grønland). NordDanmarks EU-kontor hjælper nordjyske aktør med EU’s tilskuds- og finansieringsmuligheder. NordDanmarks EU-kontor understøtter den lokale innovation og hjælper de regionale aktør med at udvikle projekter, finde partnere (eksport, import, projekter) og skabe muligheder internationalt.

South Denmark European Office

Det Syddanske EU-Kontor er Syddanmarks samarbejdspartner i EU. Kontoret ejes og drives af Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner. Vi rådgiver syddanske virksomheder, kommunale myndigheder og andre videninstitutioner i EU’s projektudviklingsfase med internationale udviklingsprojekter, partnerskaber, kompetencer og netværk. Vi forbinder viden om den europæiske innovationsdagsorden med syddanske aktørers behov og kompetencer med henblik på at øge syddansk engagement i Europa. 

Greater Copenhagen EU Office

Greater Copenhagen EU Office (GCPHEU) er Østdanmarks kontor i Bruxelles. Kontoret repræsenterer Region Hovedstaden, Region Sjælland, de 46 østdanske kommuner i begge regioner, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. GCPHEU’s mission er at engagere medlemmerne i europæisk samarbejde for at styrke forskning, innovation og udvikling i Østdanmark. Vi bruger vores viden og indsigt til at søge indflydelse på EU’s dagsordener i samarbejde med vores medlemmer og rådgiver om projektstøtte, netværk og samarbejde. GCPHEU har pt. 13 medarbejdere i Bruxelles samt 2 praktikanter og to ansatte i Danmark.

Central Denmark EU Office

Central Denmark EU Office er ejet af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen, Aarhus Universitet samt VIA University College. CDEU arbejder for såvel de kommunale forvaltninger som for regionen, private virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og en række andre aktører i Midtjylland. Formålet med CDEU er at sikre, at Midtjylland får mest muligt ud af det europæiske samarbejde. Kontoret har et bredt arbejdsfelt, som omfatter interessevaretagelse, internationale projekter, EU-tilskud, policy-overvågning, europæiske partnerskaber, generel internationalisering, branding og strategisk arbejde på det internationale område for vores samarbejdspartnere. 

Aalborg University

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære.
Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse.
Sådan opnår vi nye erkendelser, finder nye løsninger på samfundets problemer og skaber viden, der forandrer verden.

Kontakt

Central Denmark EU Office
Avenue de Tervueren 37
B-1040 Bruxelles
+32 22 30 87 32 
info@centraldenmark.eu 

NordDanmarks EU-kontor
Avenue Palmerston 3
B-1000 Bruxelles 
+45 61 88 53 00
info@ndeu.dk 

Greater Copenhagen EU Office
Rue du Luxembourg 3 
B-1000 Bruxelles
+45 45 11 02 98
info@cphoffice.eu

South Denmark European Office
Avenue Palmerston 3
B-1000 Bruxelles 
info@southdenmark.be 

Aalborg Universitet
Rue du Luxembourg 3
B-1000 Bruxelles
+45 2382 2572
funding@adm.aau.dk